Vinter, vand-elementet og kroppen

Af Janni Almosetoft

VAND-ELEMENTET: Nyre (yin) og Blære (yang), er vandelementets to organer/meridianer. De skal støtte hinanden i vandelementet som partnere.

Vandelementet er vinteren, den gamle yin, hvor plantens frø er hvilende, dybt nede i jordbunden. Organerne er Nyre og Blære.

I Traditionel kinesisk medicin siges det, at vi ved vores undfangelse får den grundlæggende livsenergi fra vores forældre, som bliver opbevaret i vores lænd i et punkt, som hedder Livets Port /Ming Men. Ming Men er placeret i 2.-3. lændehvirvel ved nyrerne. Denne livsenergi er en før fødsels Chi, som vi ikke kan skabe mere af.

Vi kan skabe mere Chi efter fødslen igennem den næring, vi optager og den ilt, vi Indånder. Elementet vand repræsenterer den essens, som vi skal passe på. En hovedenergi, som vi ikke kan eller skal dele ud af, men som danner grobund for al det, som vi kan folde ud i verden.

I vandelementet ses en lighed imellem mennesket og jorden. Vandet er jordens kredsløb. En del af dette kredsløb er skyerne, sneen på bjergene, søer, floder samt havet. Vand er en livsvigtig struktur i kroppen.

Vand er livets væske, som er vigtig for alle funktioner i kroppen og specielt for lymfesystemet, hvor det hjælper med at bearbejde og udskille affaldsstoffer og styrer evnen til at bekæmpe infektioner, bakterier og andre organismer. Strømmen af urin, spyt, sved, tårer og sekreter fra kønsorganerne er også en del af funktionerne. Vand skal være i bevægelse. Det har en rytme, cyklus, som styres af månens bevægelser.

Følelserne i balance, altså hvis qi flyder godt, opleves som en flod, hvor strømmen flyder frit. Hvis det er modsat, altså ubalance i følelserne, er der ikke en god strøm. Her kan livet blive hårdt, en følelse af at blive overvældet og synke ned i fortvivelse.

Angst, frygt og fobier kan enten være årsag til (eller en konsekvens) af ubalancer i vandelementet. Følelsen i vand elementet bliver klassisk betegnet som frygt. Den sunde frygt som skal lære os, hvad der er rigtigt og forkert her på jorden men også den frygt, som ikke kendes.

Vandelementets årstid er vinteren. Naturen søger indad, går i hi, for at opbygge ressourcer. Klimaet er kulde, og en underenergi kan vise sig ved, at der føles ubehag ved vinteren med dens kulde og mørke. Man kan ikke slappe af, når man fryser, og mange kan ikke falde i søvn, når fødderne er kolde. Udtrykket “at få kolde fødder” bruges også, når en nervøs person skal beskrives, eller har angst for udkommet af sin handling. Kulden kan sætte sig helt ind i knoglerne/marven.

Kropsvævet er knogler, brusk og marv (knoglemarv, rygmarv og hjernevæv), samt hovedhår, negle og tænder (tilstanden i negle kontrolleres af leveren).

Nyreenergien aftager med alderen, og dette kan følges op gennem livet. Det begynder normalt med at hovedhåret bliver gråt og mere tyndt. Tænderne bliver dårligere, brunlige/grålige og løse (tandkødet hører under jordelementet). Tånegle vokser i flere lag, brusken tørrer ind og knoglerne afkalker. Vandladningsbesvær, nedsat seksualfunktion, forhøjet blodtryk og dårlig væskeregulering i kroppen er symptomer på en nedsat nyreenergi. Symptomerne, som beskrevet før, kan forhales ved at have fokus på at bevare nyreenergien. Det kan være gennem terapi, kost og glæde i livet.

Sanseorganet er ørerne og hørelsen. Væske er en del af høreprocessen og kontrolleres af vandelementet. Anfald af døvhed kan betragtes som et tegn på ubalance i blære og nyrer, men det kan dog også skyldes de meridianer, der løber omkring og ved øret.

Kropsvæsken er mundvand. Der er to slags spyt i munden. Den ene type er den, der hører til jordelementet (mundvand). Den anden, er det spyt, der holder tænderne fugtige. At tænderne holdes fugtige, gør det muligt at tale, uden at læberne klistrer til tænderne. Nervøse talere (angst, fobi), får ofte brug for vand for at afhjælpe tørhed i munden.

Smagen er den salte smag. Salt er ekstremt yang, og nyrerne stimuleres af salt i maden. For meget salt vil dog belaste nyrerne og dermed også hjertet.

Farven er blå, et blåt skær over ansigtet, især rundt om øjnene, kan fortælle os, at nyrerne er overbelastede.

Lyden er sukken og stønnen. Udtryk som at sukke og stønne høres ofte, når organet er på sin maksimumstid om eftermiddag, og er et tegn på træthed.

Kropslugten er rådden. Specielt ånden ud af munden er temmelig stærk ved ubalance.

Nyrerne styrer knoglerne og producerer marv. Det er i knoglemarven, at de livsnødvendige bloddannende celler findes, og det er knoglerne, som bliver tilbage længe efter døden. Knoglerne er nærmest en evig substans, som overskrider fødslen og døden, og på samme måde er vand elementet en grundlæggende substans. Da tænderne også er forbundet med det hårde bindevæv, bliver de også styret af nyrerne.